Mennesker

Tim Chow plejer kundeforholdet til Rolls-Royce

People - Tim Chow

Hvordan er det at være ISS Key Account Manager hos en af verdens førende industriteknologiske virksomheder? Det spurgte vi Tim Chow om. Han er Key Account Manager hos ISS og kundeansvarlig for Rolls-Royce i Singapore. 

ISS leverer Facility Management til over 200.000 lokaliteter i verden. Hvert sted har sine unikke udfordringer og behov. Det kræver et team, sammensat af engagerede, proaktive fagfolk, at drive et sted effektivt. En Key Account Manager leder disse teams.

Key Account Manageren er go-to personen for vores vigtigste kunder. De er ansvarlige for at skabe stærke partnerskaber med virksomhederne. I tæt, dagligt samarbejde med vores kunder sikrer de, at hvert sted kører som smurt, og forudser behov, før de opstår.

Hvordan er det at være ISS Key Account Manager hos en af verdens førende industriteknologiske virksomheder, der udbyder løsninger til den civile luftfartsbranche, forsvaret og energisystemsektoren? Det spurgte vi Tim Chow om. Han er Key Account Manager hos ISS og kundeansvarlig for Rolls-Royce i Singapore.
  

Spørgsmål: Hvordan blev du Key Account Manager for Rolls-Royce?

Tim: Da ISS overtog facility management-kontrakten hos Rolls-Royce i Singapore i 2016, arbejdede jeg som Facility Manager. Jeg var maskintekniker i en af bygningerne. Key Account Manager-rollen var det naturlige, næste skridt i min karriere. Jeg fik mulighed for at følge min leder og lære en masse om Key Account Manager-rollen. Da min leder fik en ny stilling i 2018, overtog jeg rollen.

 

Spørgsmål: Hvad omfatter Key Account Manager-rollen? Indebar det store forandringer i forhold til din rolle som Facility Manager?

Tim: Jeg gik fra at være ansvarlig for én bygning til tre bygninger. Det var en stor ændring. Før fokuserede jeg kun på maskinteknik. Men som Key Account Manager er jeg ansvarlig for alle facility management-services. Det handler ikke kun om at styre madlavning, rengøring, affald, sikkerhed, space, assets og budgetter. Det omfatter også projektledelse, strategiplanlægning, fremme bæredygtighed, håndhævelse af bygningsregler, sikkerhedsforanstaltninger og meget mere.

Kundestyring handler om at sikre, at alt fungerer, som det skal. Men de fleste er ikke klar over, hvor stor en indsats det kræver. Så det hører med til min rolle at gøre opmærksom på vores medarbejderes flotte arbejde i kulisserne.

 

Spørgsmål: Det lyder som et stort arbejde. Hvordan er en typisk dag på dit arbejde?

Tim: Anlægget fungerer i døgndrift, så jeg er også ansvarlig i døgndrift. Det er vigtigt, vi får en god start hver dag. Så vi starter hver dag med et morgenmøde, hvor vi samles for at tale om sidste nyt og planlægge de næste par uger. Jeg har også daglige, ugentlige og månedlige møder med kunden. Inden for facility management arbejder vi ofte uden for arbejdstid. Det skal man være forberedt på, når man har det job.

 

Spørgsmål: Du er den ansvarlige leder for et team på 65 medarbejdere. Hvordan er din tilgang til at lede så stort et team?

Tim: Mit hovedansvar er kombinere alle vores kloge og engagerede medarbejdere og få dem til at samarbejde om at nå vores fælles mål. I Singapore er der stor mangfoldighed. Vi har kolleger fra mange forskellige kulturer og baggrunde, som arbejder på forskellige måder. For mig er det vigtigste, at medarbejdere viser hinanden respekt og tillid og sætter pris på hinanden. De tre kvaliteter er som punkter. Når punkterne forbindes, skabes den rigtige kultur og stemning til at få arbejdet udført. Mine direkte ledere spiller også en vigtig rolle. Med deres positive tankegang og tilgang hjælper de med at styrke moralen og fælleskabet hos personalet.

 

Spørgsmål: Hvad foretrækker du ved jobbet?

Tim: Det er et genialt job, fordi det handler om at gøre vores arbejdsmiljø sikkert, sjovt og behageligt. Mit team sørger for, at kontoret har den perfekte temperatur, at lyset bliver tændt og at vandet er rent og sikkert at drikke. Med andre ord sørger de for, at miljøet altid er rent og sikkert for folk at arbejde og være i. Det nyder jeg at bidrage til.

 

Spørgsmål: Hvornår har du været mest stolt som Key Account Manager?

Tim: I 2019 blev vores lokalitet nomineret som et af de otte bedste steder ud af de over 200.000 ISS-lokaliteter på verdensplan. Nomineringen var baseret på kundetilfredshed, teknologi og vores resultater, så det var en fantastisk anerkendelse af vores teams arbejde. Jeg tror, det vil betyde meget resten af min karriere, fordi det repræsenterer hele mit teams indsats og den succes, vi har haft.

 

Spørgsmål: Hvad er det bedste ved at arbejde for ISS?

Tim: Helt klart de mange forskellige muligheder. ISS er en global organisation, så hvis du har ambitioner om at arbejde i udlandet eller få en international karriere, er det et ideelt sted at arbejde. Jeg fik ansvaret for en af vores største nøglekunder på verdensplan, da jeg var 30 år. Der er ikke mange virksomheder, der tror på, at en 30-årig medarbejder kan håndtere så store kunder. Det har betydet meget for mig at f¨å så stort et ansvar så tidligt i min karriere. Det gør ISS til noget helt særligt.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Historier om mennesker, steder og miljøet