mennesker

Min dør står altid åben

Hos mange virksomheder i Singapore er vores rengøringsteam "de skjulte helte" - mennesker, som holder arbejdspladserne rene og klar til forretning og kunder. Arbejdet er drevet af engagerede medarbejdere som Simon David, som er indbegrebet af ISS' servicekultur.

People - Simon David - Singapore
Alle vores rengøringskunder, fra de store detailkæder til mindre kontorudlejningsvirksomheder, stoler på, vi holder deres lokaler rene, ryddelige og driftklar hele året rundt. Det kræver stramme rutiner, den nyeste teknologi og erfarent personale - og en hurtig reaktionstid ud over de almindelige åbningstider.


Noget kan gå galt – som et vandrør, der sprænger, eller en lækkende vask, der kræver hurtig rengøring. I sådanne situationer er det vigtigt for kunderne, at vi handler hurtigt, så deres virksomhed kan fortsætte uden afbrydelse, som Simon David, Assistant General Manager for ISS Singapores rengøringsdivision, forklarer.


“Kunderne forventer, vi er konkurrencedygtige, hvad angår priserne, men vi skal også kunne træde til hele døgnet. Hvis en kunde har et problem, skal vi tage hurtigt derhen, for at sikre os, det ikke bliver værre."


En rollemodel

Simon har arbejdet i ISS siden 1998, da han begyndte at lede et team på omkring 50 ansatte. I dag består hans team af omkring 1000 kolleger. Sammen tager de sig af en kundeportefølje, der omfatter både store detailmøbelforretninger og små kontorer. Som Assistant General Manager sikrer Simon, at kunderne får dækket deres behov. Hans ledelsesstil er enkel: Vær et godt eksempel og støt medarbejderne i at gøre deres bedste.


“Jeg arbejder på samme m¨åde, som hvis jeg drev min egen virksomhed, med samme ejerskabs- og ansvarsfølelse,” siger han. "Og jeg opfordrer mine medarbejdere til at gøre det samme. Jeg giver dem medindflydelse, for så er alle mere effektive og engagerede."


Det handler i stor grad om kommunikation. Simons dør står altid åben, for både kunder og medarbejdere. Han opfordrer alle medarbejderne i teamet til at komme og tale med ham, hvis de har brug for råd eller hjælp.

Hvis du giver dit team den nødvendige viden, værktøj og erfaring, som de har brug for og har mandat til at gøre en forskel, er der ingen grænse for, hvad de kan opnå.

Simon David, Assistant General Manager i ISS Singapores rengøringsdivision

Sådan gør man rent i et tog på 7 minutter

Ifølge Simon sætter rengøringskunder i Singapore pris på de nyeste processer, teknologier og løsninger. Derfor gør han, hvad han kan, for at udvikle sig selv og sit team.

“ISS sørger for vores trivsel og støtter vores karriereudvikling. Som leder drager jeg nytte af det, og det sørger jeg for, mit team også gør. De skal udvikle deres personlighed og færdigheder - det er både bedre for dem og for vores kunder.”

Simon nævner eksempler som træning og vidensdeling med kolleger fra hele verden, der kan hjælpe teamet med at arbejde mere effektivt. 

"Jeg har lært meget om hurtighed og effektivitet i ISS. Men jeg har især lært, hvor vigtigt det er at styrke personalet. Hvis du giver dit team den nødvendige viden, værktøj og den erfaring, de har brug for, og mulighed for at gøre en forskel, er der ingen grænser for, hvad de kan udrette."

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Historier om mennesker, steder og miljøet