MENNESKER

En multinational virksomhed med familiefølelse

Agnes Adamer begyndte at arbejde på deltid hos ISS under sine studier. Otte år senere er hun blevet Site Manager på et af de største sygehuse i Europa, hvor hun leder et team på 400 medarbejdere og bidrager væsentligt til patientens rejse gennem systemet. 

People - Agnes Adamer ISS Austria

Vi er her allesammen for patienternes skyld - det er en god fornemmelse

Agnes Adamer, ISS Site Manager
Et multikulturelt team

På sygehuset leverer vores medarbejdere serviceydelser, der omfatter meget mere end rengøring. De kan ofte findes på afdelinger og i venterum, hvor de hjælper besøgende med at finde vej eller oversætter mellem læge og patient, hvis der opstår sprogproblemer. 

“Sygehuset har patienter fra hele Østrig og fra udlandet. Nogle patienter har svært ved at forstå sproget og sundhedsystemet,” forklarer Agnes. “Vores team er multikulturelt, så vi taler mange sprog. Derfor bliver vi ofte bedt om at træde til og hjælpe."

Det var den kulturelle mangfoldighed, der oprindeligt gjorde Agnes interesseret i ISS for otte år siden. Hun begyndte på deltid som rekruttør, mens hun læste ledelse og økonomi på universitetet. Men hun skiftede hurtigt til et fuldtidsjob hos ISS kombineret med deltidsstudier. Hun har siden haft funktioner forskellige steder i Østrig, men den særlige ISS-familieånd har altid kunne mærkes.

“Jeg synes, det er helt fantastisk, at ISS er en stor, multinational virksomhed, der føles som en familie. Mit team kommer fra hele verden, men vi støtter alle hinanden, og vi er her alle for patienternes skyld. Det er en fantastisk fornemmelse af fællesskab.”

Det ultimative ‘takkebrev’

I sidste ende sørger Agnes og hendes team for at holde sygehuset rent og hygiejnisk. Det er et vigtigt arbejde for patienters og personalets sundhed og sikkerhed. 

“Når sygehuset får et ‘takkebrev’ fra en patient, nævner de ofte den venlige mand eller kvinde, som kom med deres mad eller gjorde rent på deres stue. Det er en fantastisk fornemmelse at læse det, og jeg deler det altid med mit team,” siger Agnes. “I betragtning af COVID-19-situationen bliver patienter mere og mere taknemmelige for vores arbejde. De er klar over, det gør en stor forskel for deres sikkerhed og helbredelse. Jeg er stolt af, at mit team er i stand til at levere varen.”
 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Historier om mennesker, steder og miljøet

Som Site Manager er Agnes Adamer ansvarlig for alle vores serviceydelser på et af de største sygehuse i Europa, fra at rengøre afdelinger og vinduer til at rede senge og servere mad til patienter. Hun koordinerer med kunden for at definere de præcise behov og arbejder derefter med sit team for at sikre, at behovene opfyldes. 

“Vores rolle er at sørge for, at læger og sygeplejersker får alt, hvad de har brug for, så de kan koncentrere sig om at behandle deres patienter,” siger hun. “Det betyder, at vi skal høre godt efter. Jeg beder ofte sygehuspersonalet om at vise os, hvordan de arbejder, så vi kan opbygge vores rutiner omkring dem. Sådan bidrager vi til et behageligt og effektivt helbredende miljø for patienter.”
 

Hurtige, kreative løsninger

Sygehusets strenge regler, størrelse og kompleksitet kan være lidt af en udfordring. Da COVID-19 første gang ramte Østrig, måtte Agnes og hendes team handle hurtigt for at omorganisere rengøringsrutiner, udføre ekstra helbredsundersøgelser og give særligt dybdegående træning i sikkerhed på arbejdet. Men hvordan træner man 400 medarbejdere, hvis man ikke kan samle dem i samme rum? 

Agnes’ løsning var at skabe korte instruktionsvideoer på sin telefon, som hun kunne dele med sit team. Det var et supplement til faktablade, arbejdsinstruktioner og andre måder at skabe korrekt rengøring på. Det er den slags kreativitet og engagement, som har gjort Agnes til sådan en populær leder - både hos hendes team og kunden.