Vattenfall er en af de største energiproducenter i Europa og ejes af den svenske stat. Virksomheden har en betydelig tilstedeværelse i Tyskland og er i gang med en transition fra atomenergi og kulkraft til produktion af grøn energi. Deres mål er at opnå en "fossilfri livsstil inden for en generation." Denne fokus på bæredygtig energi og livsstil præger alle virksomhedens aktiviteter.
Et partnerskab er født ISS begyndte at samarbejde med Vattenfall i Tyskland i 2015. “Vores første prioritet var at sikre, at vores services var bæredygtige,” husker Benjamin Simon, General Manager for ISS Energy Services i Berlin/Hamburg regionen. “Vi brugte de to første to til tre år på at bevise, at vi kunne levere varen. Det var vigtigt, hvis Vattenfall skulle opfatte os som en rigtig partner.”
ISS teamet arbejdede på at opbygge et åbent forhold til Vattenfall med ærlige samtaler om muligheder, udfordringer og ideer. Den fortsatte dialog har hjulpet med at skabe en fælles bevidsthed, som er blevet altafgørende for partnerskabets succes. Som Benjamin forklarer: “Denne partnerskabstilgang er faktisk meget enkel: Vi vinder kun, hvis kunden vinder.”
Vi gør det, vi siger Siden bæredygtighed er så vigtig for Vattenfalls forretningstilgang og -strategi, er Benjamins team begyndt at identificere områder, hvor de kan integrere samme tankegang i ISS-organisationen.
“Vi iværksatte det globale ISS Green Offices Program på vores egne ISS-kontorer for at vise, at vi også arbejder for at gøre vores energiforbrug mere bæredygtigt. Vi afspejlede også deres strategi i vores kundekontostruktur og introducerede en række bæredygtighedsinitiativer i vores forskellige servicelinjer."
Strøm fra Vattenfall ISS-team ledte hele tiden efter måder at få Vattenfall Germany til at se bedre ud i den større Vattenfall-verden.
Et af de forbedringsområder, de identificerede, var den eksisterende mobilitetsløsning. ISS leverer services til mere end 300 Vattenfall-anlæg i Berlin og brugte en flåde af dieseldrevne køretøjer til at køre frem og tilbage mellem anlæggene.
“Vi besluttede at ændre vores flåde fra dieseldrevne, mellemstore biler til mindre, el-drevne biler, som vi kan oplade på mange af de anlæg, vi servicerer,” forklarer Benjamin. “Vi byggede også vores egen opladningsstation i vores ISS-kontor i Berlin. I dag har vi taget mere end 20 el-drevne biler i brug, og vi planlægger at tilføje endnu flere. Vi har også udvidet denne strategi til at dække vores andre lokale kundekonti."
ISS' anvendelse af Vattenfalls opladningsstationer til deres elektriske køretøjer er et vigtigt element i virksomhedernes gensidige partnerskab. “Vi er Vattenfalls underleverandør, men vi er også en kunde, for vi køber deres elektricitet og bruger deres opladingsstationer. Det har gjort os i stand til at flytte til en ny dimension, hvor vi giver dem feedback om, hvordan deres produkter virker.”