S¨ådan hjalp ISS Kina sine kunder tilbage på arbejdspladsen Da ISS-teamet i Kina havde forstået kundernes og brugernes bekymringer og genåbningsprocesser, fokuserede de på serviceleveringsprocesserne og undersøgte, hvad der skulle ændres og tilpasses for at hjælpe kunderne med at genåbne deres bygninger og lokaliteter.
Da ISS Kina hjalp deres kunder med at komme tilbage på arbejdspladsen, stod de over for tre udfordringer – de processer, der skulle etableres for alle kontaktflader på arbejdspladsen, personligt beskyttelsesudstyr og materialer samt daglig sporing af virussmittede.
Kontaktflader Hos ISS fokuserer vi på, hvordan en bruger bevæger sig rundt på arbejdspladsen. Vi identificerer fælles kontaktflader, som flere brugere rører i løbet af en arbejdsdag. ISS-medarbejdere er trænede i at koncentrere sig om at skabe den ideelle serviceoplevelse på arbejdspladsen i form af anbefalede serviceydelser og handlinger ved hver kontaktflade. Eksempler på ISS-kontaktflader omfatter: Gå ind i bygningen, tjekke ind i receptionen, hente kaffe og frokost og gå på toilettet. Alle disse kontaktflader indvirker på, hvordan medarbejdere reagerer og har det på arbejdspladsen. Efterhånden som COVID-19 har udviklet sig, har vores teams over hele verden, ligesom ISS Kina, været nødt til at
omvurdere personers bevægelsesmønstre på arbejdspladsen for at sikre, at de havde etableret de rette processer for at beskytte vores medarbejdere og vores kunders medarbejdere.
For ISS Kina betød det, at personer, der gik ind i bygningen, fik taget deres temperatur, og hyppigt berørte overflader blev desinficeret. Ordningen omfattede desuden rengøring, deaktivering af varme-, ventilations- og klimaanlæg samt grundig desinficering af elevatorer og trapper.
Personligt beskyttelsesudstyr og materiel ISS Kina og deres partnere arbejdede ihærdigt på at skaffe passende personligt beskyttelsesudstyr før genåbningen. De vurderede, at udstyr og materiel, som ansigtsmasker, i ordentligt kvalitet, ville blive svært at få fat i, hvis de ventede for længe.
Sporing af virussmittede Da ISS-kunder selv begyndte at spore mistænkte og bekræftede COVID-19 tilfælde på arbejdspladsen, tog ISS Kina særlige forholdsregler ved at udføre daglige opdateringer med medarbejderne på alle ISS-lokaliteter om mulige og bekræftede virussmittede. Hver dag sendte de et spørgeskema ud til alle ISS-medarbejdere og lokaliteter for at spore mistænkte og bekræftede COVID-19 tilfælde. Formålet var hurtigt at informere kunderne og sende de virussmittede i karantæne og isolation.